
MIN HISTORIE OM ANGST I forbindelse med at jeg er blevet ambassadør for angstforeningen, vil jeg hermed fortælle om min historie med angst. Jeg håber du vil læse med, om ikke andet, så bare for nysgerrighedens skyld. Jeg har lidt meget af angst, og det har påvirket mit liv enormt meget. Men jeg vil lige starte med at fortælle hvad angst egentlig er, og hvad der sker inde i en, rent biologisk. Hvorfor jeg vælger at gøre det på den måde, kommer jeg senere ind på. Angst vil vi alle, på et tidspunkt i vores liv, stifte bekendtskab med. Den har forskellige masker, men den kommer fra det samme sted. Det kan dog være svært at gennemskue, hvad man skal...